Loading...
Services 2017-11-26T13:05:01+00:00

Maritime services

Det er de dygtige og dedikerede medarbejdere, der udgør kernen i KN Montage. Tilsammen har vi mange års erfaring inden for en lang række forskellige områder – alle centreret omkring den maritime branche, offshorebranchen og vindmøllebranchen.

Vi kender branchen

Hos KN Montage kender vi branchen indefra, og vi ved, hvad der kræves. Det skal ofte gå stærkt, for tid er penge. Derfor skal opgaver indimellem løses med meget kort varsel. Og det kan være nødvendigt at arbejde både dag og nat. Men samtidigt skal hver eneste opgave – stor som lille – løses til perfektion. Kvaliteten skal altså være i top, selv om det skal gå stærkt. For det er alt for dyrt at lave fejl for så at skulle rette dem bagefter. Samtidigt må vi aldrig miste fokus på sikkerheden, for sikkerhed til søs og til vejrs er alfa og omega. Det ved vi alt sammen, for det er den branche, vi bevæger os i hver eneste dag.

Få en medarbejder i en begrænset periode

Med vores brede og årelange erfaring inden for maritime services ved vi, hvad opgaverne handler om. Du får altså en medarbejder, der er klar til at præstere fra dag 1. Samtidig kan du nøjes med at benytte dig af medarbejderen i præcis den periode, du har behov for. Det kan være i ganske kort tid til at løse en enkelt opgave, eller det kan være over en længerevarende periode, hvor der er behov for flere hænder.

Fokus på sikkerhed og kvalitet

Den maritime branche, offshorebranchen og vindmøllebranchen er brancher, der stiller skrappe krav til sikkerhed og kvalitet. Hos KN Montage kender vi alle kravene. Og derfor har vores medarbejdere selvfølgelig alle de nødvendige og påkrævede certificeringer.

Har du spørgsmål om vores certificeringer, maritime services eller noget helt andet, er du altid velkommen til ganske uforpligtende at kontakte os.

Vores udbud af maritime services

Er opgavemængden i din virksomhed pludselig blevet forøget, eller er det svært at finde nok fastansatte medarbejdere, kan du benytte dig af vores manpower assistance inden for en bred vifte af maritime services. Vi arbejder, når du har behov for det. Og vi arbejder både i indland og udland.

Medarbejderne hos KN Montage kan blandt andet tilbyde følgende maritime services:

  •  Overhaling og service af dieselmotorer.
  •  Overhaling af ventiler.
  •  Hydraulikarbejde.
  •  Udskiftning og renovering af pumper.
  •  Kranmekanisk arbejde.
  •  Servicearbejde på gasturbiner og gaskompressorer.
  •  Smedearbejde.
  • Udskiftning af skrueaksel og ror på skibe.